Flere danskere søger julehjælp hos Stop Spild Lokalt: Over 60.000 fik mad sidste år, endnu flere forventes i år.
Julen nærmer sig, og for mange betyder det tid til hygge og festlige måltider. Men for tusindvis af danskere er julen en tid med økonomisk pres, hvor det mest basale som mad til juleaften kan være svært at skaffe. Det er her, Stop Spild Lokalt træder til. Organisationen blev grundlagt i 2016 af den dengang kun 17-årige Rasmus Erichsen. Missionen er at mindske madspild og samtidig hjælpe økonomisk trængte familier.
I dag, lillejuleaften, arrangerer Stop Spild Lokalt maduddelinger i 37 byer over hele landet. Således deles tonsvis af overskudsmad fra supermarkeder ud af frivillige, der arbejder i organisationens såkaldte Madoaser.
“Ingen skal gå sultne i seng”
Ifølge stifteren Rasmus Erichsen er organisationens formål både socialt og klimamæssigt. “Mit formål med at skabe Madoaserne er, at ingen må gå sultne i seng,” skriver han på hjemmesiden og understreger, at der altid er mulighed for at få mad via nødpakker, som man kan bestille gennem organisationens Facebook-grupper.
Organisationen har siden sin start vokset sig til at blive Danmarks største frivillige initiativ mod madspild. Med 250.000 medlemmer i lokale grupper og daglige uddelinger af 30-35 tons overskudsmad gør Stop Spild Lokalt en forskel for både mennesker og miljø.
En julehjælp, der gør en forskel
Maduddelingerne koster et mindre gebyr på 35 kroner, men det lille beløb gør en stor forskel, især for dem, der har mindst. Elisabeth Schindler Hviid, projektansvarlig for uddelingen i Parken, fortæller til dr.dk: “Man kan se lettelsen i ansigtet på de mennesker, der får mad. Det giver mening at være her, når vi kan gøre en forskel for familier i en svær tid.”
Men julehjælpen handler ikke kun om at mætte maver – det er også et klimaprojekt. Elisabeth understreger: “Vi prøver at redde mad, der ellers ville gå til spilde, og dermed også dyrene, der blev slagtet forgæves.”
Deleøkonomi i praksis
Stop Spild Lokalt kan forstås som et deleøkonomisk initiativ, fordi organisationen faciliterer deling af ressourcer, der ellers ville være spildt. Gennem et netværk af frivillige og lokale grupper indsamles fra supermarkeder og fordeles overskudsmaden direkte til dem, der har brug for det. Mad, der ellers ville ende i skraldespanden, kommer i stedet samfundet til gode.
Initiativet trækker på lokalsamfundenes engagement og bygger bro mellem detailhandlen og private. Dermed bliver Stop Spild Lokalt en central spiller i kampen mod både madspild og økonomisk ulighed, og organisationen viser, hvordan deleøkonomi kan være en kraftfuld løsning på komplekse sociale og miljømæssige udfordringer.
Med stigende behov og flere involverede end nogensinde tidligere viser Stop Spild Lokalt, at sammenhold og frivillighed kan skabe en varmere og mere bæredygtig jul for alle.