I Thy har en række borgere og naboer omkring landsbyen Visby sagt ja til opførelsen af et nyt energiinitiativ bestående af fem vindmøller og et solcelleanlæg, der tilsammen kan dække elforbruget i cirka 22.500 husstande. Projektet, som er udviklet af Energicenter Nord, er bemærkelsesværdigt, fordi det er forankret i en særlig udviklingsfilosofi – den såkaldte “Thy-model”. I Thy integreres nemlig elementer af lokal forankring, demokratiske principper og gaveøkonomisk tænkning.
Thy-modellen bygger på fem grundelementer: lokal opbakning dokumenteret gennem afstemning blandt naboer, kompensation til berørte borgere, mulighed for medejerskab, hensyn til natur og landskab, samt oprettelse af en lokal grøn pulje.
Elementerne rækker ud over klassiske markedsmekanismer og viser, hvordan grøn omstilling kan baseres på gensidighed, fællesskab og frivillig deltagelse. Samtidig indikerer modellen en bevægelse væk fra en rendyrket transaktionsøkonomisk logik mod en mere relationel og socialt forankret udviklingspraksis.
Et centralt aspekt ved projektet er oprettelsen af en lokal grøn pulje, hvor projektudvikleren bidrager med årlige midler (100.000 kr. per vindmølle og 2.500 kr. pr. MW solcellekapacitet). For Visby-projektet udgør dette over en halv million kroner, der uden modydelse tilfalder lokale foreninger og fællesformål. Midlerne kan opfattes som en form for samfundsgave, dvs. en frivillig overførsel af ressourcer til fælles bedste uden krav om direkte gengæld.
Derudover gives der mulighed for, at borgere, energifællesskaber og virksomheder kan købe andele i projektet til kostpris plus en mindre margin. Selvom dette indebærer betaling, bygger medejerskabet på en idé om deling af værdi og fælles engagement snarere end profitmaksimering. Det handler om at skabe langsigtet lokal forankring, hvor borgerne ikke blot er passive naboer, men aktive medaktører.
Projektet indeholder også rekreative og landskabelige tiltag, hvor områder tages ud af landbrugsdrift og i stedet tilplantes med hjemmehørende arter for at styrke biodiversitet og offentlig adgang. Transformationen af landskabet udgør en slags ikke-monetær gave til både natur og lokalsamfund.
Endelig tilbyder projektudvikleren en række kompensationsordninger, herunder frivillig værditabskompensation og mulighed for at sælge sin ejendom tilbage til udvikleren, hvis man bor tæt på anlæggene. Disse ordninger, selv om de er økonomisk funderede, signalerer en anerkendelse af, at naboernes trivsel og oplevelse skal prioriteres. Det fremstår som en omsorgsfuld tilgang, der balancerer teknologisk fremskridt med menneskelig hensyntagen.
Samlet set rummer Visby-projektet flere centrale elementer fra gaveøkonomiens logik: frivillige ydelser uden krav om direkte modydelser, social forankring gennem fællesskab og relationer,samt en grundlæggende filosofi om, at udvikling skal ske i dialog med det omkringliggende samfund. I en tid, hvor grøn omstilling ofte fremstår som en teknokratisk og centraliseret proces med pengestærke virksomheder i baggrunden, tilbyder modellen fra Thy en alternativ tilgang, hvor tillid, deltagelse og lokal værdi skaber grobund for varige løsninger.