I Brande er “Handlebussen” blevet en enkel, men meget virkningsfuld løsning på en velkendt udfordring i mange mindre bysamfund: Når indkøbsmuligheder flytter ud af centrum, bliver adgangen til daglige fornødenheder et transportspørgsmål, som især rammer ældre borgere uden bil. Ordningen er konkret og regelmæssig. Hver onsdag klokken 10 bliver “branditter” samlet op på busstoppestedet ved Brande Station midt i byen, hvorefter bussen kører ud til Rema 1000. Her får passagererne en time til at handle, inden bussen kører tilbage mod byen.
Det særlige ved handlebussen er, at den er både et praktisk transporttilbud og en hverdagsteknologi, der gør det muligt at fastholde vaner og selvstændighed. Til DR sætter pensionisten Ellinor Søndergaard ord på behovet i en form, mange kan spejle sig i: “Det betyder rigtig meget, for jeg har ingen bil, og mine børn bor lidt herfra.”
Samtidig bliver initiativet tydeligt forankret i en lokal ansvarsfølelse hos købmanden, Kristen Højhus, som har valgt at forlænge aftalen i yderligere to år. Han knytter det til rollen som dagligvarebutik i en mindre by: “Vi er den lokale købmand her i byen, og den titel vil vi gerne leve op til.” Og når spørgsmålet bliver, om det kan betale sig, flytter han fokus fra økonomisk kalkule til lokalt hensyn: “Det forholder jeg mig faktisk ikke særlig meget til. Det, der betyder noget for mig, er, at hvis der er nogen, der gerne vil til Rema 1000, så vil jeg gerne betale den bus.”
Endelig peger artiklen på, at busruten også skaber en social ramme, som gør turen til mere end en praktisk gøremålstur. Købmanden beskriver det sådan: “De hygger sig med at tage herud sammen, og så får de en lille tur ud af det.” Og for Ellinor Søndergaard er det relationelle aspekt en del af værdien: “Det er da dejligt, for så møder jeg jo nogle andre, som jeg kommer til at kende godt.”
Handlebussen som gaveøkonomisk eksempel
Handlebussen kan forstås som et aktuelt eksempel på gaveøkonomi, Værdien cirkulerer uden direkte betaling. “Gaven” består af tid, koordinering, transport og omsorg. Den bliver givet i en form, der gør hjælpen værdig, fordi den understøtter borgerens egen handlekraft frem for at erstatte den.
I et gaveøkonomisk perspektiv opstår reciprocitet ofte indirekte. Den kan være lavmælt: Et tak, en samtale, en gensidig genkendelse eller en senere villighed til at bidrage på andre måder, når man kan. Sådan kan initiativet opbygge social kapital og styrke relationer i lokalsamfundet.
Der er dog også et vigtigt forbehold. Når lokale gavebaserede ordninger bliver for bærende, kan de blive sårbare over for træthed blandt ildsjæle, uens adgang og usikker drift. Derfor står handlebussen stærkest, når den ses som et supplement til offentlige velfærds- og transportløsninger.
Læs mere om initiativet på dr.dk – LINK