Ledelse af gaveøkonomi
  • Boglancering
  • Ledelse af gaveøkonomi
  • Bogen
  • Boguddrag
  • Eksempler
  • Om forfatterne
  • Køb bogen
Køb bogen
af Steffen Löfvall
Eksempel

Samsø Energiakademi

Samsø Energiakademi blev stiftet i 2007. Akademiet har nu i flere år fungeret som netværkscenter og kalder sig derfor også for et projekthus og et forsamlingshus. Energiakademiets arbejde med at involvere borgere, internationale forskere og lokale virksomheder har betydet, at Samsø er blevet verdensberømt, fordi øen har opnået det, ingen anden ø i verden har: Den blev først verdens første Co2-neutrale ø og senere 100 % selvforsynende med alternativ energi.

Et af de planlagte initiativer er at opføre et nyt biogasanlæg, der skal omdanne organisk affald til grøn energi i form af biogas. Energien skal fodre færgen, Prinsesse Isabella, som forbinder øen med hovedlandet. Færgen kunne i princippet blive fodret af grøn energi mange andre steder fra. Men det er afgørende for øen, at energien stammer fra forarbejdningen af dens eget organiske affald. Dermed fastholder og udvikler man lokalsamfundet og effekterne fra den cirkulære økonomi. Ellers ville Energiakademiet miste sit gode lokale netværk, der netop bidrager til og drager nytte af det ene gaveøkonomiske initiativ efter det andet. I den forstand er færgen ikke kun en måde at fragte passagerer mellem Sælvig på Samsø og Hou ved Odder, men et symbol på øens grønne (forretnings-) revolution. En sideeffekt, består i, at det organiske materiale, som anlægget ikke kan forarbejde, returneres til markerne. Og disse returprodukter bliver der brug for i takt med, at bønderne er i færd med at konvertere til bæredygtig produktion af afgrøder samt fritgående høns, får, grise og køer.

Biogasanlægget er ikke et initiativ, der udelukkende er besluttet af kommunen og implementeret af teknisk forvaltning. I centrum for mobiliseringen stod Energiakademiet, som et netværkscenter, hvor de fleste medvirkende parter ved, at de hver især bliver rigere ved at give. Finansiering sker igennem fonde. Viden bliver genereret og systematiseret af forskere, der mødes. Engagement og mod til omlægning sker ved at involvere lokale bønder. Affaldssortering sker sammen med borgerne. Og nybyggeri og vedligehold bliver så vidt muligt udført af lokale entreprenører og håndværkere. Alt sammen med Energiakademiet som primus motor.

Energiakademiet involverer også forskere i deres gavegivningsprocesser. Og forskere anvender inspiration, input og empiri i lange tidsspænd, fordi forskning tager tid. Men på et tidspunkt, bidrager forskerne med en gengave og forhåbentlig i form af uvurderlig og overraskende viden. I mellemtiden glæder alle sig til at mødes og kontakten bliver holdt ved lige.

Link til Samsø Energiakademi

Cirkulær økonomi Fysisk Grøn omstilling Natur

Forrige artikelUnge flytter på plejehjem i AarhusNæste artikel Børnechok på plejehjemmet Parkvænget

Gaveøkonomiske eksempler

Gaveøkonomi og Niels Thygesen i DR P1 – Følg pengene8. april 2021
Kronik i Politiken – Gaveøkonomi er vejen til at få velfærden tilbage1. marts 2021
Nationalmuseet lancerer digitalt fotolandkort18. februar 2021
Bogen omtalt i Ugens anbefalinger hos Lederne16. januar 2021
Cirkulært byggeri i Gladsaxe kommune7. december 2020
Steffen Löfvall & Niels Thyge Thygesen @ 2020