Unge vil gøre op med overforbrug af tøj, der belaster klimaet
Et tøjbyttetogt laver gratis genbrugsmarked i 13 havnebyer i juli.
Veninderne Josefine Hasbirk og Rosa Lullu Tørnsøe er gået ombord i bunkerne af gratis genbrugstøj på havnekajen i Holbæk. Herfra starter et tøjbyttetogt, som i løbet af sommeren kommer til 13 danske havnebyer med Nationalmuseets fragtskib Bonavista, der er ladet med brugt tøj.
Det er unge fra Holbæk, der sammen med ungdomsskolen UngHolbæk har valgt at udvide deres gode erfaringer med gratis tøjbyttemarkeder til hele landet.
“Jeg tror, det batter rigtigt meget. Det er jo tøj, der kommer til at florere rundt i hele Danmark. Så vi gør noget godt for klimaet, men vi er også med til at skabe et sammenhold”, siger Lara Kromann, der er frivillig på tøjbyttetogtet.
Dette initiativ er en del af en bredere bevægelse blandt unge, der søger at fremme bæredygtige tøjforbrugsvaner og reducere den klimabelastning, som tekstilindustrien medfører.
Fakta om tøjforbrug viser, at danskerne køber i gennemsnit 40 kilo tekstil om året, og at tøjindustrien står for en betydelig del af den samlede CO2-udledning.
Concitos analyse af tøjforbruget
Concito har udført en analyse, der fremhæver tekstil- og beklædningsproduktionens store klimaaftryk. Ifølge analysen udleder danskernes tekstilforbrug årligt godt 2 millioner ton CO2, svarende til 400 kg CO2 per person. Forskellige tekstiler har varierende miljøpåvirkninger, og det er afgørende, hvor længe tøjet bruges. Holdbarhed, både teknisk og æstetisk, er centralt, men komplekst. Nuværende design- og produktionspraksisser fører ofte til hurtig forældelse af tøj.
Concito anbefaler lovgivning for at reducere mængden af nyt tøj og fremme genbrug. Tekstilindustrien opfordres til at skifte til cirkulære forretningsmodeller, og forbrugerne bør prioritere genbrugstøj af høj kvalitet. EU’s kommende tekstilstrategi bør fokusere på udvidet producentansvar og forbud mod destruktion af usolgt tøj, og den danske regering bør støtte disse initiativer.
Weblink til artikel om undersøgelsen.
Den gaveøkonomiske vinkel
Initiativet med tøjbyttetogtet kan betragtes som gaveøkonomisk på flere måder:
- Gratis udveksling af tøj: Kernen i initiativet er gratis udveksling af brugt tøj. Deltagerne kan aflevere deres gamle tøj og tage nyt med hjem uden at foretage økonomiske transaktioner. Dette skaber en økonomi baseret på gaveprincippet, hvor varer og tjenester udveksles uden penge.
- Fællesskab og sammenhold: Initiativet fremmer et stærkt fællesskab, hvor folk kommer sammen for at hjælpe hinanden. Det styrker sociale bånd og fremmer en kultur af gensidig støtte og solidaritet.
- Reduktion af affald og ressourcespild: Ved at genbruge tøj mindsker initiativet mængden af tekstilaffald, hvilket er gavnligt for miljøet. Det repræsenterer en bæredygtig praksis, hvor ressourcer deles og genanvendes, snarere end at nye ressourcer konstant forbruges.
- Uden profitmotiv: Initiativet drives uden profitmotiv. Det handler ikke om at tjene penge, men om at skabe en positiv indvirkning på samfundet og miljøet. Dette skiller sig ud fra traditionel erhvervsøkonomisk tænkning, hvor profit ofte er det primære mål.
- Vidensdeling: Udover selve tøjbyttemarkederne, indeholder initiativet også elementer af vidensdeling, hvor besøgende kan få råd om klimavenligt tøjforbrug. Dette er en gave af information og uddannelse, som deltagerne kan tage med sig og anvende i dagligdagen.