I Kristeligt Dagblad den 17. maj 2015 gennemgår lektor i teologi ved Aarhus Universitet Bo Kristian Holm, hvordan strid om gavens betydning har været grundlag for religionskrigene mellem protestanter og katolikker i det 16. og 17. århundrede. Derudover gennemgås i artiklen, hvorfor og hvordan filosoffer og teologer strides om gavens betydning. Særligt handler tridighederne om reciprocitet og den tredobbelte forpligtelse: en forpligtelse til at give, til at modtage og til at gengælde gaven. Et væsentligt element af debatten er, om denne forpligtelser også gælder guder.