Middelfart kommune har igangsat et spændende klimainitiativ, der knytter an til gaveøkonomisk tænkning.
Kommunen har taget de første spadestik til en ny bydel med godt 220 bæredygtige boliger. Bydelen skal kombinere skovrejsning og kulstoflagring, naturlige byggematerialer og et ressourcefællesskab, der leverer overskydende energi tilbage til energinettet. Der plantes 1.200 nye træer, som skal binde CO2 og danne rammen for bydelen.
Boligerne bliver placeret i cirkler, hvilket lægger op til nye fællesskaber. I den forbindelse tales om at planlægge eksempelvis fælles grøntsagshaver ved nogle af bygningerne.
Projektet bliver fra maj til november 2021 udstillet på den Internationale Arkitekturbiennale i Venedig, som er verdens største arkitekturbegivenhed, der finder sted hvert andet år.
Se DRs omtale af initiativet HER