DR.dk fortæller, at Anders Christensen fra AC Byg i Christiansfeld har fået en god ide, nemlig at lokale børn kan gå til tømrer hos ham i deres fritid.
Onsdag eftermiddage mødes en drengegruppe i værkstedet hos en lokal tømrermester. Her lærer de grundlæggende færdigheder i faget. Tømrerklubben er en succes, som 12-årige Mikkel Kyed Hansen siger: “Det er fedt at lave noget med sine hænder, fordi det er federe end at sidde derhjemme og se noget skærm”.
Ifølge chefanalytiker Sara Schoop fra Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE kan sådanne initiativer måske medvirke til, at unge får smag for håndværksfagene og kan identificere sig med en sådan karriere.