Gaveøkonomi – en bog man ikke kan undvære som offentlig leder
Anmeldt af ph.d. aktionsforsker Poula Helth
Bogen er skrevet af to erfarne og anerkendte forskere og undervisere, Niels Thyge Thygesen og Steffen Löfvall.
Jeg har læst flere bøger om gaveøkonomi. Denne adskiller sig, fordi den kommer hele vejen rundt. Den er overskuelig, velstruktureret og brugbar både på uddannelser og ikke mindst i ledernes organisatoriske praksis. Bogen kan bruges som en opslagsbog, når man vil sætte sig ind i specifikke områder. Det giver en lethed og gør, at bogen trods de 300 sider, føles lettilgængelig. Når man har læst bogen, kender man ikke alene de nye begreber. Man har også en stor og righoldig værktøjskasse til at diskutere gaveøkonomi og til at omsætte begreber til brugbare metoder i praksis.
Bogen har et teoretisk og forskningsmæssigt afsæt. Men læseren skal ikke bruge tid på at forstå det teoretiske grundlag, fordi forfatterne bruger de teoretiske begreber som en pædagogisk adgang til en økonomisk verden, der er anderledes end vi er vant til, når vi arbejder med velfærd i den offentlige sektor. Gaveøkonomi kalder forfatterne ’Public Woman’ og pengeøkonomi ’Economic Man’, begreber der er lette at identificere.
Bogen er tæt koblet til forståelsen af velfærd, og forfatterne bruger mange eksempler på velfærdsøkonomi fra den kommunale verden, hvor det ofte ikke lykkes af skabe reel velfærd for borgerne. Men der er også eksempler på de nye samarbejder mellem frivillige organisationer og kommuner. Også private virksomheder bidrager til gaveøkonomi. Disse eksempler løfter læseren ind i en ny, spændende verden, og man forstår pludselig, hvorfor offentlige ledere kan skabe mere velfærd gennem de ressourcer der er tilgængelige, når man tænker anderledes. Udviklingen i velfærdsøkonomien har tydeligvis taget vigtige spring de seneste år.
Bogen er kritisk overfor pengeøkonomi, ikke ud fra normative betragtninger, men simpelthen fordi en gennemgang af velfærd drevet af pengeøkonomi viser, hvor slemt det står til ude i kommunerne. Det er skræmmende, hvordan tænkning i adskilte funktionsområder kan nedbrydes i kinesiske æsker og opstå i form af regneark, som ikke handler om medarbejdere eller borgere, men om procenter og brøker, der ikke kan genkendes i den virkelige verden. Ikke noget at sige til, at der er store problemer med velfærd på plejehjem, i daginstitutioner og på uddannelsessteder.
En vigtig læring i bogen er, at fokus på penge ikke skaber bedre økonomi. Tværtimod. Det er fokus på relationer, hvor brugere, borgere og medarbejder bl.a. udveksler ydelser, deler maskiner og materiel og dermed indgår i et fællesskab, der bygger på en gensidig forpligtelse. Om gaveøkonomi skriver forfatterne bl.a.: Hvert individ vinder værdi gennem adgang til det fælles, og det der er fælles, vinder værdi gennem det, individet ejer.
Bogen gennemgår metoder til gaveøkonomi, som enhver offentlig leder kan gå i gang med at anvende. Forfatterne kalder bogens del 4 for maskinrummet, som indeholder platforme, der umiddelbart kan anvendes i praksis. Blandt andet gennemgår forfatterne en løgmodel på side 185, som beskriver gaven og gengaven, gavegiver og -modtager (det såkaldt lille fællesskab), netværket (det store fællesskab), platformsaktiviteter og -ressourcer. Konkret kan ledere også hente eksempler på, hvordan man i den offentlige sektor kan opbygge skole-initiativer, cykelinitiativer for ældre borgere og oprettelse af en fødevarebank for at minimere madspild og samtidig sikre mad til borgere uden mange ressourcer.
I bogens sidste kapitel er der en gennemgang af en procesmodel til udvikling af gaveøkonomiske platforme. Her er der mange eksempler fra projekter der allerede fungerer i praksis, bl.a. GoMore og Dansk Data Arkiv under Rigsarkivet. Forfatterne tager læseren ved hånden i den viste procesmodel, og understreger de velfærdsfordele der er forbundet med at gennemføre gaveøkonomi i praksis.
Jeg kan varmt anbefale bogen, fordi den er læservenlig og spækket med brugbare metoder og eksempler fra gennemførte initiativer, som styrker troværdigheden af den nye tilgang til velfærdsøkonomi.