Vi tror som regel, at pengeøkonomi i dens mange afskygninger er den bedste og eneste måde at skabe offentlig velfærdsværdi på. Det kan endda føre til tab af velfærdsværdi at holde fast i denne antagelse fremfor at tænke og arbejde ud fra et alternativ.
Alternativet hedder gaveøkonomi. Gaveøkonomi var et bærende økonomisk princip i tidlige samfund. Men i dag bliver den genaktualiseret i nye former. Resultaterne er dybt overraskende og flere steder nærmest eksplosive.
Lad os slå fast en gang for alle: Gaveøkonomi handler ikke om at give hinanden gaver ved festlige lejligheder. Gaveøkonomi er en økonomi, der anerkender, at relationer er noget værd, især dem, hvor du giver, og dermed selv får adgang til det, som andre giver.
Gaveøkonomi skaber velfærd på to bundlinjer: Den første er målbar fællesskabelse. I mange tilfælde er den velfærd, der skabes gennem gaveøkonomi målbart højere end den, der produceres gennem pengeøkonomi. Den anden er fællesskab. Mennesker har brug for sociale relationer, og gaveøkonomi har potentialet til at binde mennesker sammen i forpligtende fællesskaber.
Eksempelvis kan velfærdsværdien bestå i, når foreninger låner lokaler på plejecentre, mod at medlemmerne sørger for hyggelige og sociale arrangementer. Begge parter vinder i værdi, når de får adgang til hinandens ressourcer.
Gaveøkonomi kan praktiseres i form af mindre gaveøkonomier, som det sker i mange kommuner. Det ser vi bl.a. inden for og mellem kultur-, børne-, uddannelses-, social- og ældreområdet. Men det kan også udøves i større skala til fx at fremme den grønne omstilling. Det er Samsø et overbevisende eksempel på. Øen har langt hen ad vejen organiseret sin egen indsats efter gaveøkonomiske principper og er nu blevet verdensberømt, fordi den blev den første CO2-neutrale ø og senere 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi.